Mikal Johansen, Bestyrelsesmedlem

Hvorfor er jeg medlem af melodigrandprixfans.dk? Det er svært at svare entydigt på – men det føles naturligt, når nu jeg har været glødende fan af Melodi Grand Prix og ikke mindst Eurovision siden 1984. Jeg husker at min søster havde bænket mig foran fjernsynet for at se de tre Herreys-brødre vinde det Internationale Melodi Grand Prix, som det jo blev kaldt dengang.

Gennem årene har jeg utallige minder med Melodi Grand Prix. I mange år var det en interesse som mest udspandt sig omkring Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision, og så lidt svensk og tysk Grand Prix, når jeg kunne komme afsted med det. Især Melodifestivalen havde min interesse, og når der havde været Melodifestivalen måtte jeg til Malmö eller Helsingborg dagen efter for at se hvad de svenske aviser skrev om gårsdagens show.

Efter Brødrene Olsen havde vundet i år 2000 måtte jeg naturligvis have billet til mit livs første – men bestemt ikke sidste – Eurovision. Jeg husker, hvordan jeg måtte pjække fra HF for at stå i kø foran Hillerød Posthus, men billetten fik jeg, og selv om jeg stort set kom til at stå bagerst i Parken, og dårligt kunne se hvad der foregik på scenen, så var jeg som i himlen.

I efteråret 2012 besluttede jeg mig langt om længe for at melde mig ind i melodigrandprixfans.dk. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor glad jeg i dag er over den beslutning, for hvor har det givet mig meget. I første omgang gav det mig mulighed for at få billetter til Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision, hvilket jeg første gang benyttede mig af i 2013. At se Emmelie de Forest vinde Eurovision live er et af mine stærkeste Grand Prix-minder. Det var da også på baggrund af den oplevelse jeg fik min første og indtil nu eneste tatovering. Gennem fanklubben fik jeg for alvor mulighed for at lave fan-presse, først som en del af fanmagasinet Douze Points redaktion, siden på diverse sociale medier. Jeg har været vært for et digitalt optaktsshow til Melodi Grand Prix 2020 og virtuel karaoke-vært flere gange. Jeg har desuden repræsenteret Danmark fire gange ved FanVision Song Contest i Berlin, Malta, Stuttgart og Helsinki. Det har været en stor ære, og givet mig mange fantastiske oplevelser og erfaringer.

Ikke mindst har fanklubben udvidet mit netværk helt enormt, både i Danmark og rundt om i Verden. At være en del af det fancommunitiy er en stor glæde for mig. Det er en stor fætter-kusinefest når vi mødes på kryds og tværs for at feste, snakke, nørde og synge karaoke-sange. En del af disse kontakter har udviklet sig til gode bekendtskaber, og nogle af mine allertætteste venner har jeg mødt gennem fanklubben.

Harun Demirtas, Bestyrelsesmedlem

Jeg ved det ikke.
Jeg har egentlig ikke et svar på, hvorfor jeg elsker Eurovision og rejser rundt ifm. Eurovision til forskellige lande og bruger MANGE penge på at høre mennesker, som ingen i verden kender, ud over folk der ser og følger med i Eurovision. Og de fleste af dem ser eller hører man aldrig fra, fordi det kun er få af dem, det lykkes at få en musikkarriere.

Jeg ved bare, at maj måned er som jul for mig, fordi det er der, Eurovision er.
Og så ved jeg, at jeg hellere vil til en årsfest hos fanklubben for Eurovision eller til en fest, hvor der bliver spillet en hel masse Eurovisionmusik, i stedet for at tage til en Rihanna-koncert. Eller når jeg er til træning og ikke gider høre på en dansk hitliste, så kan jeg altid skifte til en Eurovision-playliste og komme enten i et melankolsk eller festligt humør …

Eurovision er derfor måske også lidt speciel, fordi du kan finde en sang eller tekst til lige præcis det humør, du er i.

Men …

Da Tyrkiet meldte sig ud af Eurovision, og Erdoğan fik Conchita Wurst (kvinden med skægget) på hjernen, blev jeg lidt ked af det, fordi jeg ikke troede, at jeg på samme måde ville elske og følge med i Eurosvision.
Men heldigvis skete der det modsatte. Mine to andre lande, som jeg også identificerer mig højt med, har holdt min puls høj og bundet mig tæt til dem. Faktisk så tæt, at jeg måtte melde mig ind i bestyrelsen for MGP-fans i Danmark. Første periode som næstformand og nu som almindeligt medlem af bestyrelsen.

Jeg elsker Eurovision.

Her deler jeg nogle stemningsbilleder fra Eurovision …

Morten Thomsen, Bestyrelsesmedlem

Jeg var 9 år da Brixtofte vandt det danske melodi grand prix  med video video. Jeg var solgt!

Derefter fulgte mange år med grand prix. Især det danske var fyldt med hits. LPérne har jeg stadig.

Jeg mistede lidt interessen i 00érne men da jeg så Emmelie De Forest i Malmø fik jeg smag for det igen.

Jeg meldte mig ind i Melodigrandprixfans.dk og har derefter været til Eurovision i Wien , Stockholm og Lisabon. Det har givet mange venskaber rundt i Europa.

Årsfesterne i fanklubben er nærmest blevet årets højdepunkt hvor vi  mødes og ser et par kunstere som har deltaget i grandprix i årenes løb.

Zakarias Forsberg de los Reyes, Bestyrelsesmedlem

Jeg blev medlem af Melodigrandprix.dk, da jeg blev ni år, fordi jeg syntes, det lød fantastisk, at der var en forening for folk der elskede grand prix, i særdeleshed Eurovision. Året efter var jeg i Düsseldorf til ESC for første gang og var det fire gange i de efterfølgende fem år, men har ikke været siden.

Eurovision har betydet alt for mig, og jeg vil sige, at alle mine interesser udspringer herfra. Alle de sprog, jeg kan, har jeg lært gennem bidrag fra 60’erne og frem. Hvert forår op til Eurovision stiger min nervøsitet altid, og jeg kan næsten ikke være i mig selv i spænding for, om San Marino og mine andre favoritter klarer sig godt.

Jeg holder især af årene, hvor man skulle synge på sit eget sprog, og jeg er typen, der stadig er ked af, at Luxembourg og Monaco ikke er med længere. Min favorit er dog på serbisk, nemlig Molitva. Skal jeg hurtigt i godt humør er det popsangene fra 80’erne, jeg sætter på, og ofte de gode hits fra den gyldne periode i dansk melodi grand prix.

Jeg elsker at være med i klubben, fordi det er et sted, hvor man møder folk, som konkurrencen betyder (næsten) lige så meget for, og man kan diskutere længe, om det ikke var en katastrofe, hvem der gik videre i den portugisiske semifinale. Nogle af mine bedste minder har jeg fra forskellige fantræf og møder med folk, hvor vi har set, hørt og stemt om gamle sange.

Marek Bang Poulsen, Kasserer

Alting starter med Birthe Kjær. “Vi maler byen rød” er nemlig den allerførste sang, jeg kan huske at have hørt, og den har altid haft en helt særlig plads i mit musikhjerte. Men det var Dansk Melodi Grand Prix 1992, der for alvor kickstartede min fascination af grandprix. Af en eller anden grund optog mine forældre showet på VHS-bånd, som jeg så utallige gange som barn.

De første mange år af mit liv var Melodi Grand Prix noget, jeg så hjemme foran tv-skærmen. Men i 2010 blev jeg overtalt af den daværende formand til at melde mig ind i Melodigrandprixfans.dk, og siden har jeg været med som publikum til Dansk Melodi Grand Prix næsten hvert år og deltaget i mange af klubbens medlemsarrangementer. Her har jeg mødt flere meget forskellige mennesker, som jeg aldrig nogensinde ville have møde i “det virkelige liv”, men som i dag er blandt mine nærmeste venner.

Jeg har også været af sted til Eurovision Song Contest flere gange; Liverpool 2023 bliver nr. 5 i rækken. Hver gang har det været en skøn oplevelse, hvor jeg har tilbragt en stor del af tiden med andre medlemmer fra klubben, men den første gang var noget helt særligt. Det føltes helt surrealistisk at stå i Malmö Arena og se “Only Teardrops” få 12 point fra det ene land efter det andet. Jeg var igennem hele følelsesregistret under showet, og det hele kulminerede selvfølgelig, da Emmelie de Forest til sidst blev udråbt som vinder af Eurovision Song Contest!

Søren Toft, Næstformand

En af de første tydelige minder jeg har overhovedet, er den april aften i 1980, hvor jeg på en madres i stuen mellem mine forældres venner skulle følge med på Eurovision for første gang. Jeg var sur da min tantes favorit vandt og efterlod Luxembourg til en lavere placering. For for en femårig talte den lige til hjertet. 

 

I 2000 havde jeg fornøjelse af, at se Brødrene Olsen vinde i Cirkusbygningen og derfra var der ingen vej tilbage. Jeg har ikke tal på, hvormange gange jeg har været til Dansk Melodi Grand Prix, men jeg ved, at Liverpool bliver Eurovision nummer 17. 

 

Eurovision er for mig godt humør, store følelser, fester med vennerne og sjove rejser. Rejserne til Serbien, Rusland og Aserbajdsjan havde jeg næppe fået, hvis ikke Eurovision var kommet forbi. 

 

Gennem tiderne har min smag nok ændrer sig en del. I dag er det de store sange eller de små glade popsange, der vinder min stemme. Men Papa Pingouin vil altid være noget særligt. 

Hanne Bjørn, Formand

Jeg var 6 år, da Dansk Melodi Grand Prix igen tonede frem på TV-skærmen – og siden har jeg været VILD med grand prix og Eurovision.

Jeg blev medlem af Melodigrandprixfans.dk for at få mulighed for at købe billetter til ESC sammen med mine venner. Men så kom jeg med til Årsmøderne og fandt ud af, at her er der gode fester. 

Melodigrandprixfans.dk er noget jeg har sammen med gode venner – og hvor jeg har mødt en hel masse andre fantastiske gode mennesker at kende.

Jeg ser for det meste Dansk Melodi Grand Prix i TV – enten sammen med vennerne eller med familien.

Jeg har været med til ESC i forskellige lande – og hver gang har det været en fantastisk ferie sammen med vennerne, hvor vi også har mødtes med andre medlemmer fra klubben.

Jeg skulle vælge et billede….men det er umuligt, for jeg har så mange gode og sjove minder fra fester og ferier…..

 

Der har været mange sjove og gode rejser til ESC. Men kun i Lissabon stod jeg pludselig midt på et torv og sang karaokee for et hujende publikum…..