Jeg blev medlem af Melodigrandprix.dk, da jeg blev ni år, fordi jeg syntes, det lød fantastisk, at der var en forening for folk der elskede grand prix, i særdeleshed Eurovision. Året efter var jeg i Düsseldorf til ESC for første gang og var det fire gange i de efterfølgende fem år, men har ikke været siden.
Eurovision har betydet alt for mig, og jeg vil sige, at alle mine interesser udspringer herfra. Alle de sprog, jeg kan, har jeg lært gennem bidrag fra 60’erne og frem. Hvert forår op til Eurovision stiger min nervøsitet altid, og jeg kan næsten ikke være i mig selv i spænding for, om San Marino og mine andre favoritter klarer sig godt.
Jeg holder især af årene, hvor man skulle synge på sit eget sprog, og jeg er typen, der stadig er ked af, at Luxembourg og Monaco ikke er med længere. Min favorit er dog på serbisk, nemlig Molitva. Skal jeg hurtigt i godt humør er det popsangene fra 80’erne, jeg sætter på, og ofte de gode hits fra den gyldne periode i dansk melodi grand prix.
Jeg elsker at være med i klubben, fordi det er et sted, hvor man møder folk, som konkurrencen betyder (næsten) lige så meget for, og man kan diskutere længe, om det ikke var en katastrofe, hvem der gik videre i den portugisiske semifinale. Nogle af mine bedste minder har jeg fra forskellige fantræf og møder med folk, hvor vi har set, hørt og stemt om gamle sange.