En af de første tydelige minder jeg har overhovedet, er den april aften i 1980, hvor jeg på en madres i stuen mellem mine forældres venner skulle følge med på Eurovision for første gang. Jeg var sur da min tantes favorit vandt og efterlod Luxembourg til en lavere placering. For for en femårig talte den lige til hjertet.
I 2000 havde jeg fornøjelse af, at se Brødrene Olsen vinde i Cirkusbygningen og derfra var der ingen vej tilbage. Jeg har ikke tal på, hvormange gange jeg har været til Dansk Melodi Grand Prix, men jeg ved, at Liverpool bliver Eurovision nummer 17.
Eurovision er for mig godt humør, store følelser, fester med vennerne og sjove rejser. Rejserne til Serbien, Rusland og Aserbajdsjan havde jeg næppe fået, hvis ikke Eurovision var kommet forbi.
Gennem tiderne har min smag nok ændrer sig en del. I dag er det de store sange eller de små glade popsange, der vinder min stemme. Men Papa Pingouin vil altid være noget særligt.