Stemmerne er talt

Indsendt af Jens Erik Møller, søn, 06/22/2008 - 00:00

Som bekendt har der blandt klubbens medlemmer været en afstemning i gang om navnet på vores nye medlemsblad. Nu forelægger det endelige resultat, og med næsten 42% af de afgivne stemmer, blev DOUZE POINTS en klar vinder. Runner up blev navnet REFRAIN, der fik lige omkring 22%

Det er vores intention at skabe Danmarks førende Melodi Grand Prix magasin med spændende interviews, reportager og artikler. Vi glæder os til at præsentere første nummer, som er på gaden lige i starten af august. Det vil naturligvis være præget af det netop afholdte Grand Prix i Beograd, men bringer blandt andet også et interview med den pladeaktuelle Morten Kjær, der som en del af Basix deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2001.

Forsidefoto: Indrek Galetin, EBU / Eurovision.tv