Paola vinder Retro Song Contest 1979

Indsendt af Jacob Holm Laursen, søn, 09/19/2010 - 12:05

Tyskland lagde ud med 3 omgange ’Douze Points”. Derefter var vejen banet for en sejr i Retro Song Contest 1979. Med 12 point til det tyske bidrag ”Vogel der Nacht”, var de danske fans også med til at sende det discoinspirerede nummer til tops.

I den tunge ende af skalaen måtte Danmark nøjes med en 13. og sidsteplads. Annika Hoydal og den smukke vise om naturkræfter fik 10 point fra den første jury – tak til Tyrkiet. Derefter var der langt mellem pointene. I alt blev det til 49 point.

Spændende blev det aldrig. Grækenland satte en slutspurt ind og nåede op på 179 point. Men med 188 point var der ingen tvivl om sejren til Paola, der stillede op for Tyskland. Se det fuldstændige resultat her.

Paola har sat flere spor i Grand Prix-historien.

* ”Bonjour Bonjour” - nummer 5 for Schweiz ved Eurovision 1969
* ”Cinéma”- nummer 4 for Schweiz ved Eurovision 1980
* ”Vogel der Nacht” – nummer 3 ved den tyske finale 1979
* ”Peter Pan” - nummer 2 ved den tyske finale 1982.

Efter placeringerne som 5, 4, 3 og 2 ønsker vi Paola tillykke med sejren.

Læs mere om Retro Song Contest
Billede: http://www.kurt-paola-felix.ch/