DQ forsøger sig i Schweiz

Indsendt af Liza Petersen, ons, 10/27/2010 - 17:12

Telefonen ringer. En eksalteret stemme brøler ind i mit øre: "Hej Liza, det er Peter, DQ. Jeg har breaking news og du er den første, som får det af vide, så du kan lægge det ud på klubbens side". Et kort øjeblik spekulerer jeg på, om han betragter mig som klubbens største sladder-tante eller han bare synes, at jeg fortjener æren af at være den første med nyheden. Jeg vælger, at tro på det sidste.

Peter Andersen, i ESC kredse kendt som DQ, der jo repræsenterede Danmark i 2007 til ESC, har sendt et bidrag til Schweiz.

I år foregår det sådan, at man uploader en video på nettet. Herefter går de 10 bedste videre til en finale.

Og jeg kan hermed præsentere videoen, som leder tankerne tilbage hen på Monty Python i hvert fald med det visuelle. Lydmæssigt er det god, gedigen DQ pop. Og jeg krydser fingre for sangen.

http://www.eurovisionplattform.sf.tv/videos/take_my_heart

Sangen hedder Take my heart.

God fornøjelse og pøj, pøj til DQ

Foto er tyvstjålet fra Peter's Facebook side med hans velsignelse.

Tags 

Schweiz, esc 2011