
I Tyskland vandt den populære pigegruppe No Angels det tyske Grand Prix med sangen "Disappear", som iøvrigt er skrevet af Hanne Sorvaag, Remee, der pt er dommer i Xfactor, og Thomas Troelsen, kendt fra Superheroes og gruppen Private, der har haft hittet "My Secret Lover".
No Angels er det mest succesfulde tyskeband nogensinde, og levede derfor til fulde op til favoritværdigheden.
På andenpladsen kom den smukke og meget tyske ballade "Hinterm Ozean", som blev sunget smukt af Carolin Fortenbacher, og som fik aftenens største bifald, men det var ikke nok.
De øvrige sange var "La Histeria" sunget af Marquess, "Only One Woman" sunget af Tommy Reeve og "Forever or Never" sunget af Cinema Bizarre, og iøvrigt også skrevet af de herrer Remee og Thomas Troelsen.
Det tyske show havde prominente gæster i skikkelser af de tidligere vindere Charlotte Perelli, Ruslana og Marija Serifovic, der hver sang et uddrag af deres vindersang.
Aftenens tyske stjernegæst var Katja Ebstein, der har deltaget i ESC 3 gange med "Wunder gibt es immer wieder" (1970), "Diese Welt" (1971) og "Theater" (1980).
Roger Cicero kom også forbi og sang sidste års vindersang "Frauen regieren die Welt".
