And the conductor is...

Indsendt af Jacob Holm Laursen, søn, 04/24/2011 - 22:19

Nogle går op i point og statistikker. Andre går op i sangene eller kjolerne. Og så er der mange, der går op i dirigenterne.

Hvis du tilhører den sidste gruppe, bør du tjekke følgende hjemmeside: www.andtheconductoris.eu . Siden hylder de mænd og kvinder, der har svunget taktstokken ved Eurovision.

På siden kan du eksempelvis læse, at Kai Mortensen er den dirigent, der flest gange har styret orkestret for et dansk bidrag. Du finder også en biografi over den kendte finske dirigent Ossi Runne. Ja selv dirigenter, der kun har været på podiet én gang, æres med en lille biografi. Med tiden bliver biografierne udvidet - hold derfor øje med sektionen "updates" på siden.

I perioden 1956 – 1998 har hen ved 350 dirigenter indtaget dirigentpulten. I 1999 blev liveorkestret afløst af båndet musik.

Læs mere på www.andtheconductoris.eu