Jeg har valgt ikke at se årets generalprøver. Når jeg sidder og ser årets første semifinale vil jeg gerne have, at der stadig er noget, jeg kan blive overrasket over. Det er en del af Grand Prix-oplevelsen for mig.
Mens andre er inde i hallen og se prøverne, sidder jeg i presserummet og skriver et interview. I mine øre har jeg min iPod, så jeg ikke kommer til at se falde i staver, når et af mine ynglingsbidrag går på.
Hera ved godt, hvordan man skal underholde en presseflok, der har siddet til konferencer hele dagen og er ved at være udkørt. Jeg opdagede absolut ikke, at det pressemøde varede 40 min. De sang og de sang og de sang....og de undskyldte for vulkanen. Faktum er at Island havde dagens bedste pressemøde, der bl.a. indeholdt en hyldest til korsangere. De sang kor-delen på "Is it true", "This is my life" og "Til haminju Island" og så var det op til pressen at synge forsanger-delen. Det virkede med Is it true, men ellers var vi ikke for kvikke.
Efter min sidste blog var jeg på vej til at give efter for de ublu café priser i hallen og betale de sure 25 NOK for en croissant. Og pludselig stod han der. Min redning. Jeg taler om Jostein Pedersen. Tidl. norsk kommentator og medlem af det nu savnede nordiske panel fra tidligere kavalkadeprogrammer. Glæden var stor, især da han spurgte om han kunne byde mig noget. Jeg var ikke sen til at svare "croissant" og vups, så gik han galant op og købte en til en stakkels sulten dame.
Der er nu gået ca. en halv dag af de første pressemøder. Slovakiet har lige været på og lige nu sidder Finland i den varme stol. Jeg har fået hældt noget cola indenbords og er kommet til så meget bevidsthed, at jeg tør gøre et nyt forsøg her på bloggen.
På utallige opfordringer (2 ved sidste optælling...) vender jeg tilbage med mine "5 hurtige spørgsmål", så vi kan lære ESC artisterne bedre at kende.
Første land på banen er Finland, der i år repræsenteres af bandet: Kuunkuiskaajat med sangen "Työlki ellää".
Der ubrød stor jubel i den norske lejr , da Norge blev råbt op som sidste "finaleklare" land efter tirsdagens første semifinale ved dette års store Melodi Grand Prix. Forud havde Finland allerede sikret sig en af de ti eftertragtede finalepladser. Det blev ikke til en finaleplads for kalkunen Dustin fra Irland. Europa mener åbenbart, at en kalkun hører til i ovnen og ikke på scenen.
Finland repræsenteres af gruppen Teräsbetoni med sangen Missä miehet ratsastaa. Og jeg syntes, at de lød lidt som Lordi bare på finsk. Men sådan synes de selv.
1. Ligner Jeres sang ikke i samme stil, som det Lordi havde med?
Teräsbetoni er også et almindeligt rock band, så der er visse ligheder, det kan ikke undgåes med guitarer og trommer. Det er meget muligt, at folk, som ikke er så meget for hard rock, hører os som noget der ligner, men vi kan forsikre dig for, at selv stilen er forskellig.
