esc 2010

Den sidste danske prøve gik rigtig godt. Det bliver fedt at være i salen, når Chanée og n'evergreen går på scenen. Der er styr på stemmerne, udstrålingen og alt det tekniske.

Der mangler bare én ting! Hvem fortæller Tomas, at det ikke hedder "Tack så mycket". I værtslandet Norge siger man: "Tusen takk"

Hvordan er det nu det hænger sammen med Chanée og hendes asiatiske rødder?

Jesper Kiby Denborg fra ScandAsia er dykket ned i sagen og har skrevet et interview. Hun fortæller blandt andet: 

"Et af de første ord min datter lærte var "Buddha". Jeg har mange Buddha-figurer derhjemme. Jeg elsker at kigge på dem og de minder mig om min far".

Du kan læse det spændende interview her: http://scandasia.com/viewNews.php?coun_code=dk&news_id=6376

(Foto: Jens Erik Møller, MelodiGrandPrixFans.dk)

Så endte jeg alligevel med at sidde og se generalprøve på finalen. Selv om vi jo kender finalisterne, er det jo interessant nok, at se den nye rækkefølge.

Azerbaijan: Hendes største svaghed er stadig løbet tilbage fra catwalken. Det ødelægger en del. Hun brænder dog fint igennem på skærmen. Uanset om man kan lide sangen eller ej, så ved man jo godt, at der kommer til at løbe en del stemmer ind til den sang. Personligt håber jeg jo også på en god placering til hende.

Der har været talt meget om tekniske problemer under de danske prøver. Jeg har fundet manden, der skal trykke på knappen, når glasskærmen under det danske nummer skal trækkes bagud mod scenetæppet. Navnet er Andy Colhoun. Sammen med sine kollegaer fra VisualAct har han ansvar for de flyvende kameraer og andre tekniske finesser. Sidste år var det ham, der fik Dima Bilan til at flyve ved den internationale finale.

Hvad er din opgave under årets danske bidrag?

Man kan tage fejl, som pindsvinet sagde og kravlede ned af hårbørsten...

Og i går tog jeg mere fejl af 1. semifinale end, jeg regnede med. Der var lidt overraskelser i posen til de fleste af os, men nu er vi klar til at tage et kig på Danmarks semifinale.

Jeg har valgt ikke at se årets generalprøver. Når jeg sidder og ser årets første semifinale vil jeg gerne have, at der stadig er noget, jeg kan blive overrasket over. Det er en del af Grand Prix-oplevelsen for mig.  

Mens andre er inde i hallen og se prøverne, sidder jeg i presserummet og skriver et interview. I mine øre har jeg min iPod, så jeg ikke kommer til at se falde i staver, når et af mine ynglingsbidrag går på. 

Så sidder man her i pressecentret og skal se den første generalprøve på den første semifinale. Jeg havde planer om, at sidde inde i arenaen, men med de få pladser, der var at sidde på og en kødrand af mennersker der stod foran, ville jeg ikke få meget udsyn til scenen.