Ruslands første prøve ligner det vi så ved den nationale finale. Den største nyhed er er, at showets vindmaskine bliver sat i gang under sidste omkvæd af den russiske sang. Der er dømt orkanstyrke. Af andre smårettelser kan nævnes, at klaverintroen er blevet ændret lidt og billedet, som sangeren tager op af lommen får mere fokus.
I hallen ser jeg en midaldrende, svær dame i en meget tætsiddende sweater og med en puddelhundfrisure. Hendes ene hånd holder fast i afspærringen mellem scene og sal. Hun læner sig så kraftig tilbage, at hendes baghoved er længere tilbage end hendes fødder. I det øjeblik sangeren begynder at synge omkvædet, stemmer damen i den røde sweater i. Hun lever sig helt ind i sangen og synger på ingen måde lavt.
Damen er ikke chik. Men hvad gør det? Hun ser lykkelig ud og lever sig ind i sangen. Endnu et smukt Grand Prix-moment.