Jeg har valgt ikke at se årets generalprøver. Når jeg sidder og ser årets første semifinale vil jeg gerne have, at der stadig er noget, jeg kan blive overrasket over. Det er en del af Grand Prix-oplevelsen for mig.
Mens andre er inde i hallen og se prøverne, sidder jeg i presserummet og skriver et interview. I mine øre har jeg min iPod, så jeg ikke kommer til at se falde i staver, når et af mine ynglingsbidrag går på.
Pludselig bliver musikken i mine øre overdøvet af rytmiske klap. Jeg kigger op. Det er Finland, der er på scenen. På samme tidspunkt som det finske team klapper, klapper en stor del af presserummet også. Flere og flere klapper med. Den finske sang er simpelthen gået i blodet på folk. Under sidste omkvæd bilver der klappet entusiastisk.
Det er første gang under semifinalen, at presserummet vågner op. Jeg håber, det er et godt tegn. Jeg vil gerne have Finland i finalen - og nu tror jeg på det!!!