Jeg ved godt, at jeg har været lidt stille på bloggen efter generalprøve gennemgangen. Det er ikke fordi, at jeg er forsvundet i dyb depression over aftenens resultat. Faktisk har der været rigeligt at lave.
Mandag efter 1. generalprøve holdt San Marino, deres første ESC fest. Og her havde jeg fået lov at låne et videokamera - lige som til Serbiens fest sidste år. Det har Carsten så fået klippet sammen til min 2. dogmefilm. Jeg synes selv, at resultatet blev ret hæderligt.
Tirsdag holdt vi så en lille fridag fra pressecentret og legede turister. Frank havde tilmeldt os til en "triatlon for turister", hvilket indebar, at først var vi på rundtur med bus - her fik nogen af os en skøn lille morfar. Men det var også første gang hernede, at vi var oppe kl. 7!! Heldigvis fik vi det hele at høre igen, da vi skulle ud og sejle en lille tur på Rhinen. Vi sluttede af med en kort byvandring i den gamle bydel. Her var vi blevet lovet at prøvesmage noget fra et meget berømt bageri. Faktisk bad vi om den korteste vej til bageriet - vi var nogen, som ikke havde fået morgenmad - alligevel blev vi af kringlede veje ført rundt for at se på gemte protestantiske kirker....endelig nåede vi det famøse bageri, og så var det ikke engang nogen overvældende smagsprøve vi fik.
Vi fandt hurtigt et lille spansk sted, at indtage frokost. Mens vi alle sad med munden fulde af steak og pasta fik vi en lille regnbyge. Og se...der kom så AFIL i hastigt trav, for at søge ly for regnen. Så fik vi lige en lille hyggesludder med dem. De har det fint. Espen har snakket meget med Sjónni's enke, og da han læste teksten til deres sang, fik han næsten tårer i øjnene.
Hvis nogen har læst min gennemgang af 1. semi, vil de vide, at jeg i hvert fald fik mig en lille überraschung eller to da resultatet blev afsløret. Generelt var det behagelige overraskelser. De største var nok, at Litauen kom med og at Tyrkiet ikke gjorde. Naturligvis er jeg også overrasket over, at Norge ikke kom med, men jeg er også lettet. Jeg har aldrig været vild med den sang, og jeg har hele tiden gjort det klart til mine norske venner. Mere behøver jeg ikke, at vade i det.
Inden semifinalen blev jeg faktisk interviewet til New York Times...det synes jeg var lidt vildt. De havde en udsendt medarbejder fra Frankfurt, som ikke vidste noget om ESC, så er det jo godt, at vi kan fortælle ham en masse. Det jeg syntes var mest morsomt er, at journalisten hedder Ewing til efternavn...og mig som er i gang med at køre Dallas-serien igennem derhjemme.
Faktisk har jeg spekuleret lidt på om jeg er skyld i at Litauen gik videre. Sidste år delte Litauen nogen "smarte" pallietshorts ud. Dem havde jeg medbragt i år og lovet den litauiske delegation, at jeg ville bære til den første semifinale. Måske det bragte dem videre...Søren Bygbjerg fra DR har i hvert fald foreviget mig og den kække hat er udlånt af min veninde Helene.
Island var naturligvis fuldstændig overstadige over finalepladsen. Faktisk fandt jeg den islandske delegationsleder, Felix, opløst i glædestårer, som han også nåede at udøse over min skulder. Men jeg glæder mig også på deres vegne. Forstår bare ikke, hvorfor Island altid skal nævnes sidst? Et par af Sjónni's venner fortalte mig, at de havde fået af vide, at selv om Island var blevet nævnt sidst, så var de ikke blevet sidst af de 10, der gik videre. Så kan man så spekulerer lidt over det til på lørdag, hvis man synes...
Nu skal jeg så snart ud og lave en blog om generalprøven til 2. semi og jeg er forberedt på, at jeg kommer til at ændre mening i forhold til mit første bud, som jeg nok skal skrive på bloggen. Nu ved vi jo at der kan forekomme overraskelser, så måske kan jeg komme dem i forkøbet....men jeg elsker egentlig at blive overrasket. Især når de var så gode som i går aftes.