Der har været talt meget om tekniske problemer under de danske prøver. Jeg har fundet manden, der skal trykke på knappen, når glasskærmen under det danske nummer skal trækkes bagud mod scenetæppet. Navnet er Andy Colhoun. Sammen med sine kollegaer fra VisualAct har han ansvar for de flyvende kameraer og andre tekniske finesser. Sidste år var det ham, der fik Dima Bilan til at flyve ved den internationale finale.
Hvad er din opgave under årets danske bidrag?
Under ”In a moment like this” er der brug for nogle vogne, der bevæge sig fra hinanden. Det er de vogne som de to deltagere står på. Der er også en glasplade, der skal bevæge sig. Det er mig, der sidder i den anden ende og sørger for, at vognene kører på det rette tidspunkt.
Kommer det til at virke?
Vognene er meget simple. Det er praktisk talt så simpelt som to tæpper vi trækker i. Det kører ved hjælp af to motorer, der drives ved hjælp af nogle virer. Når jeg får et tegn, sørger jeg for, at de begynder at køre.
De to motorer styres af et system, som jeg styrer. Det er med andre ord mig, der får det til at køre og får det til at køre synkront.
Hvad sker der, hvis du falder i søvn under showet?
Så betyder det, at Christina og Tomas kommer til at stå helt stille på scenen.
Ved den første prøve stod glaspladen ikke lige på midten af scenen. Det medførte nogle problemer. Det er blevet justeret nu. Prøverne er netop til for at få den slags ting rettet til.
Jeg har spurgt min chef om, hvad der sker, hvis noget går galt? Hans svar var klart: Det er ikke verdens undergang. Det er først, hvis noget går galt, at der er nogen, der begynder at interessere sig for os, der arbejder bag scenen. (Han griner)
I forhold til det danske show, kan jeg fortælle dig, at jeg sover trygt om natten. Det skal nok komme til at gå godt. Alle danskerne kan sove roligt i nat.
Du har skrevet en bog om dine oplevelser bag scenen. Kan du beskrive bogen?
Min bog handler om mine backstage-oplevelser. Nogle af historier er løsslupne, men de er alle sammen sandfærdige.
Sidste år var jeg med i Moskva. Det var mit første show og jeg blev overrasket over, hvor stort og imponerende det var. Samtidig blev jeg grebet af stemningen, der opstår, når så mange lande mødes omkring en fest.
Hvad fik dig til at skrive bogen?
Da jeg kom hjem ville ingen af mine venner tror på beretningerne om de skøre begivenheder og mennesker. Til sidste blev jeg træt af fortælle historierne. Derfor tænkte jeg: Jeg skriver en bog, så kan hele verden læse det og vælge at tro på det eller ej.
Jeg har selv finansieret udgivelsen, så jeg håber, at mange falder for den gode britiske humor.
Har du nogle Eurovision-minder, hvor kulturelle og sproglige barriere har fået dig til at tænke ”åh nej”?
Åh ja! I Moskva var der en prøveleder, der kun kunne tale russisk. På et tidspunkt stillede han sig op og skældte mig ud på Russisk.
Hvad har overrasket dig ved at arbejde med Eurovision?
Der er hele tiden noget, der bliver ændret. Det kan være en kameravinkel, noget der skal springes over eller noget, der skal tilføjes. Ændringer sørger for, at der hele tiden er damp på.
Under prøverne sidste år tænkte jeg: Det her bliver en fiasko. Men på selve aftenen fungerede alt som det skulle.
------------
Du kan læse mere om Andy på hans blog: http://eurovisionblog2010.eurovisionroadie.com/
Andys bog hedder ” Bulletproof eggshells” og kan bestilles ved at skrive til FOD@tele2.se